Vælg venligst sprog

Ansøg nu

Vælg venligst sprog

Ansøg nu

Ressourcer

Resources Hero
Tilbage til ressourcer

Hvordan opretter jeg en virksomhed i Danmark?

At starte en virksomhed i Danmark er en overskuelig proces, men det kræver, at du følger nogle vigtige trin for at få dit CVR-nummer og komme godt i gang. Uanset om du vil oprette en enkeltmandsvirksomhed eller et anpartsselskab (ApS), er det vigtigt at registrere virksomheden korrekt og sikre, at du har de nødvendige tilladelser samt en erhvervskonto.

1. Vælg din virksomhedsform

Før du registrerer din virksomhed, skal du beslutte, hvilken type virksomhed der passer bedst til din forretningsmodel. De to mest almindelige former i Danmark er:

Enkeltmandsvirksomhed

  • Ideel for små virksomheder og freelancere.
  • Ingen krav om startkapital.
  • Ejer hæfter personligt for virksomhedens gæld.
  • Registrering sker via Virk.dk.

Anpartsselskab (ApS)

  • Velegnet til virksomheder, der ønsker begrænset hæftelse.
  • Kræver en startkapital på mindst 40.000 kr.
  • Virksomheden er en selvstændig juridisk enhed.
  • Skal registreres med vedtægter og ejerforhold på Virk.dk.

2. Registrering af virksomhed på Virk.dk

Når du har valgt virksomhedsform, skal du registrere din virksomhed på Virk.dk. Processen består af følgende trin:

  • Opret en bruger på Virk.dk, hvis du ikke allerede har en.
  • Udfyld registreringsformularen med oplysninger om virksomheden.
  • Hvis du opretter et ApS: Upload selskabsdokumenter som vedtægter og ejerbog.
  • Modtag dit CVR-nummer, som er virksomhedens officielle registreringsnummer.

Når din virksomhed er registreret og har fået et CVR-nummer, er næste skridt at oprette en erhvervskonto.

3. Opret en erhvervskonto

For at kunne modtage betalinger og administrere din økonomi har du brug for en erhvervskonto. Mange traditionelle banker har lange ventetider og komplekse krav og gammeldags ansøgningsprocess EMI og digitale neobanker tilbyder en hurtig og enkel løsning men vær sikker på du får en lokal rigtig DKK konto.

Hvad er overveje når du vælger at ansøge for en erhvervskonto:

  • Hurtig ansøgning. Start ansøgningen straks efter CVR-registrering.
  • Lokal konto i DKK. Undgå valuta gebyrer og forsinkelser.
  • Direkte integration med regnskabssystemer som e-conomic, Dinero og Billy.
  • Nem betaling af skat. Overfør direkte til SKAT.
  • Moderne app i Appstore (iOS) og playstore (android) samt web platform.
  • MitID supporteret bruger login for en forstærket sikkerhed.

4. Registrering til moms og skat

Når virksomheden er registreret og erhvervskontoen er på plads, skal du sørge for at overholde skattemæssige forpligtelser:

  • Momsregistrering: Hvis din omsætning overstiger 50.000 kr. om året, skal du registrere dig for moms via Virk.dk.
  • Arbejdsgiverregistrering: Hvis du har ansatte, skal du registrere dig som arbejdsgiver hos SKAT.

5. Start din forretning

Når alle disse trin er gennemført, er du klar til at drive din virksomhed i Danmark. Med en lokal erhvervskonto og en solid forretningsstruktur kan du hurtigt begynde at fakturere kunder, betale leverandører og sikre, at du overholder alle lovkrav.

Har du brug for en erhvervskonto? En hurtig og sikker erhvervskonto via Zento giver dig mulighed for at modtage betalinger og betale leverandører mens du overholder skattereglerne i Danmark.

Ansøg for din erhvervskonto via Zento idag og kom igang hurtigt.